Shanghai den 6. november 2011
Vi er nu blevet installeret på et andet hotel. Her er rent, pænt og fri for ladyshavere, og så må vi bare trække vejret gennem munden, når der indimellem sniger sig en brise af kloak ind på værelset. Heldigvis har vi også en balkon, hvor vi kan gå ud og trække vejret og nyde udsigten over Shanghai. Den er flot her fra 14. sal. De prøver godt nok at bilde os ind, at vi bor på 17., men det er fordi kineserne er vildt overtroiske, så 4., 13., og 14. sal eksisterer ikke på nogen hoteller, da disse tal er forbundet med stor ulykke. 14 kan endda betyde ’skal dø.’
I kender godt det der med, at man lader som om, at rodet i ens skuffer ikke eksisterer, hvis bare man lader være med at åbne dem, men det bliver skufferne ikke mindre rodede af, ligesom 14. sal altid vil være 14. sal selvom man kalder den 17. Og ikke så snart vi var flyttet ind begyndte ulykkerne at ramle ned over mig.
Det startede med en rumlen i maven, der udviklede sig til noget halløj, som jeg først troede, at jeg skulle døje med, når jeg kom til Indien. (Her vil jeg godt indskyde, at der er lammer til den, der siger, at forklaringen på kloaklugten skal findes her!) Jeg har på fornemmelsen, at det var den bøf, som jeg kom til at sætte tænderne i dagen inden, der var skyld i udbruddet. Jeg havde lige glemt, at vi ikke længere befandt os i bøffernes Mekka, USA, og jeg sværger, at koen smagte som om den var selvdød, og nu følte jeg også, at jeg skulle dø her på 14. sal i Shanghai. Men min tid var ikke kommet, for jeg skulle da også lige nå at have ørepine oveni.
Jeg lever godt nok endnu, men jeg frygter, at jeg som det næste bliver forkølet, så jeg bliver nødt til at bede Michael om at smutte ned og købe lommetørklæder til mig, for sammen med stråsandaler og ure er lommetørklæder det værste, man kan modtage fra andre på disse kanter, da det symboliserer død og begravelse.
Er tingenes tilstand ikke væsentligt forbedret i morgen, må jeg overveje at gå til yderligheder såsom at lade være med at børste tænder. Det siges nemlig, at drager bringer held og lykke. Håber også, det gælder drageånde!?
Dagen efter dette indlæg blev skrevet vendte mit held. Da jeg ville forsyne mig selv med en cola fra den lokale kiosk, fik jeg et skrabelod stukket i hånden, og der var gevinst! Jeg vandt et stempel, hvor der stod LUCKY. Hvor heldig har man lov at være? :-)
Fantastisk – det er de små ting i livet man skal glædes over ;)